Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

BUZESCU OG ROMAERNE

I Buzescu kommune (i Rumænien) bor der ca. 5.600 indbyggere, hvoraf omkring 25% er romaer. Selve kvarteret, hvor romaerne bor, er bygget op omkring en enkelt hovedgade. Her bor de mest magtfulde og rige romaer i Europa. De fleste af dem bor kun i deres hjem omkring 10% af året. Resten af tiden bor de, der hvor de arbejder. Selvom romaerne i Buzescu er velhavende, er de ikke integreret i det omkringliggende samfund og lever efter egne regler og love. Det er vigtigt for mig at understrege, at det er mit indtryk, at de mennesker, hvis hjem jeg har portrætteret, bruger alle deres resurser på at få deres hjem til at se imponerende ud da det skaber respekt og anerkendelse. De velhavende romaer udgør kun en meget lille del af det samlede romafolk.

Kigger man nærmere på husene, kan man se, at flere af de overdådige facader dækker over et langt mere ydmygt og beskedent liv, end først antaget. Mange af husene er ikke færdigbygget, flere etager står tomme og ubenyttet hen. Så det, der udefra ligner en millionvilla, er ofte rene kulisser, der har til formål at få huset til at fremstå mere imponerende, end det egentlig er.

Når man kommer indenfor I BUZESCU husene er det f.eks. helt normalt at en familie har flere badeværelser og køkkener i samme hjem, også selvom de fleste huse hverken har indlagt vand, kloakering eller gas. Det er også helt normalt, at det er i de mindste og mest primitive, køkkener, de daglige måltider tilberedes. De flotteste og største køkkener og badeværelser fungere udelukkende til fremvisning.

DRØMMEN OM HJEMMET

Handler om hvordan mennesker, der i generationer har levet som nomader, forholder sig til deres hjem og til det ”at have hjemme”, når de får mulighed for at slå sig ned permanent. Projektet undersøger også hvordan tidens materielle statussymboler manifestere sig I samfundet uanset vaner og kultur. Hvad sker der, når hjemmets vigtigste funktion bliver at skabe status.

DET HISTORISKE PERSPEKTIV

På trods af århundreders forfølgelse og adskillige statslige forsøg på assimilation har sigøjnernes traditioner, sprog og kultur på mange områder overlevet. Kulturen har dog varieret og er langtfra statisk, men skabt og genskabt i samspillet med den omgivende majoritetskultur. Sigøjnerne er organiseret i mindre grupper eller stammer, som igen er opdelt i familier eller klaner. Det antages, at sigøjnerne oprindeligt er udvandret fra Indien i årene 800-1300, da mange af dem taler det indoiranske sprog romani. Der er dog sigøjnergrupper, som ikke mener, at de er af indisk oprindelse, og at det er sandsynligt, at de er blevet dannet af europæere, som blev marginaliseret i 1400-tallet. Roma er den mest udbredte betegnelse for, hvad der almindeligvis kendes som sigøjnere. Roma er en etnisk gruppe med en vis grad af fælles sprog og kultur, der fortrinsvis lever spredt i Europa, hovedsagelig i Østeuropa, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.

Romaer har været forfulgt i flere hundrede år, i 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. I Rumænien var romaerne slaver frem til 1856, hvor deciderede slaveauktioner blev afholdt. Indtil omkring år 1500 var andre højt anerkendte og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme. Men dem mistede de og blev i stedet sat i forbindelse med trolddom, spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da Rigsdagen vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor.

Sidenhen, under Hitlers Nazityskland blev roma-folket også forfulgt. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra 1933 blev romaerne samlet og sendt til tyske koncentrationslejre. Det vides ikke præcis hvor mange romaer, der blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" uden for kz-lejrene.

EUROPAS ROMAER I DAG

Udviklingen i Europa i sidste halvdel af det 20. århundrede gjorde en ende på romaernes muligheder for at kunne klare sig ved hele tiden at flytte til den næste by, når de blev lagt for had i den by, de havde slået lejr ved. I både Vest- og Østeuropa er det blevet forbudt at rejse fra sted til sted og ikke have fast bopæl. Efter at have været slaver i 500 år kunne romaerne i Østeuropa ikke klare sig længere. Mens godsejerne fik 96 franc i erstatning pr. frigiven romaslave, fik romaerne hverken penge eller et sted at bo, sådan at de kunne starte en ny tilværelse, samtidig var de stemplet som uværdige slaver. Romaerne i Østeuropa endte derfor i en fattigdom, som mange stadig er fanget i.

Op gennem det 20. århundrede er romaerne overalt i Europa blevet tvangsbosat i særlige fattigkvarterer, hvor størstedelen i dag stadig er fanget pga. fattigdom.

Særlig i Østeuropa foregår der drab og overgreb på romaer, som aldrig efterforskes. Ofte lever romaerne i disse lande helt ubeskyttede, da de ikke regnes for eller er registrerede som borgere. De kan ikke få hjælp fra politiet eller socialvæsnet. De tilbydes ikke uddannelse og kan sjældent finde arbejde. Og er dermed frataget alle deres rettigheder.

EU, FN og Verdensbanken er nogle af de organisationer, der i de seneste år har adresseret dette problem, men problemet synes stadig uoverstigeligt i mange af EU's medlemslande. I stedet for fremgang ses jævnligt eksempler på tvangssterilisation, racistisk motiverede drab, overgreb og diskrimination.

Roma-problemet er derfor midt i en brydningstid, hvor den øgede opmærksomhed fører til nye rapporter om fattigdom og forfølgelser.

Problemet med de fattige og ikke-integrerede romaer er blevet særlig synligt efter indlemmelsen af flere østeuropæiske lande i EU. Efter kommunismens fald lever hovedparten af romaerne i Østeuropa på et eksistensminimum med en arbejdsløshed på langt over 90% og en udbredt analfabetisme. Integrationen af romaerne går meget langsomt trods den nye opmærksomhed, de har opnået, efter de i århundrede har været glemt eller gemt væk. Problemet er særligt, at romaerne har været udelukket fra uddannelsessystemet pga. modstand fra majoriteten og fattigdom.

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen & Casper Cordes

LIVINGROOM OF MY NEIGHBORHOOD, en borgerinddragende interaktiv videoinstallation, vi inviterede indenfor i Vesterbros stuer.

”VI KBH’r” Festival, fremført i Kødbyen, et projekt med fokus på inklusion.

Udstilling af, Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

HERE AT HOME er en interaktiv installation i Københavns Rådhushal

I installationen møder man forskellige danskere og kan besøge deres værelser (som for nogens vedkommende udgør hele deres hjem) tegnet op på gulvet i grundplaner. Man kan blandt andet besøge en teenager pige på hendes værelse, en Asyl ansøger families værelse, en fængselscelle og andre forskellige borgere der er portrætteret i installationen.

Støttet af, Statens Kunstfond, KBH kommune kunstform, MONTANA

Pribe, Bikubenfonden

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

HJEMME HOS MOR/ HJEMME HOS FAR er en fotoinstallation, der portrætterer 6 skilsmisseteenagerpigers værelser, hjemme hos mor og hos far.

Udstillinge er laver i tæt samarbejde med de deltagende børn/ unge, som en del af min forberedelse til ungdomsfilmen, FUCKING !€ af Christina Rosendahl - undersøger teenager pigers forhold til deres værelse hos mor og far, samt kønnets forskellighed i forældreskab, og evne til at skabe rum.

Udstillet på; Den Frie Udstillingsbygning forårsudstillingen 2006, Kvindemuseet seperat udstilling, Københavns Rådhushal seperat udstilling, Vanløse kulturhus seperat udstilling, Børns Vilkår i forbindelse med kampagner om skilsmisser samt publiceret i div. aviser og tidsskrifter, HELSE, UD&SE

anmeldt i avisen INFORMATION

https://www.information.dk/2007/07/teenagetoezers-skilte-vaerelsesverdener

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

Kunstner og Organisator af dokumentarisk antropologisk installation.

HOME IS WHERE THE HEART BELONGS

Undersøger hvordan længslen efter et hjemland påvirker i mange generationer efter en migration og skaber en form for hjemlands romantik. Jeg har rejst i Argentina og besøgt slægtninge af danske migranter op til 5. generation.

I samarbejde med; Argentinsk Forening I Danmark (Argentinian Association in Denmark and (CEMLA) Centre of Latin American Migration Studies.

Udstillet på; Kunsthal Charlottenborg Forårsudstillingen 2010

Støttet af, Danske scenografer

ENGELSK

Artist and Organizer of the documentary staging “Home is where the heart belongs” in Argentina, 2009.

An exploration on how Nationality effects the human need to define oneself, how this becomes visible in our homes, and how the longing for one’s place of birth often creates an overly romantic vision of that place. Made in collaboration with Argentinsk Forening I Danmark (Argentinian Association in Denmark and (CEMLA) Centre of Latin American Migration Studies. Displayed at the spring exhibition at Kunsthal Charlottenborg. (Project funded by SDS)

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

Over 10 år følges en ASYL ansøgers rejse ind i det lukkede land.

Artist and Organizer of the documentary staging “ASYL?” (ASYLUM?) a documentary photo installation investigating the development of the room of different Asylum Applicants, during different periods of staying , from one week till ten years.

Made in collaboration with: Asylum Centre Sandholm, Asylum Centre Kongelunden, Asylum Centre Jelling.

It was displayed at Kunsthal Charlottenborg, City hall in Copenhagen, and published in different papers and magazines (Information, Berlingske, Jyllandsposten).

Antropologisk foto-installation, Liselotte Justesen

UDEN HJEM fortællingen om hjemløse kvinders hverdag og skabene i københavn 2009

Udstillet på; Den Frie Udstillingsbygning forårsudstillingen 2006, Kvindemuseet seperat udstilling, Københavns Rådhushal seperat udstilling

ENGELSK

Artist and Organizer of the documentary staging “Uden hjem” (Without a Home) a documentary photo installation portraying six homeless women from Copenhagen by showing their few belongings.

The project was displayed at: Den Frie - Contemporary Art House, City Hall of Copenhagen, at Women's Museum exhibition. Made in collaboration with the drop-in centres Reden and Dortheavej, and The Red Cross Natherberg in Hvidovre and their visitors.